Fasiliteter
Hvis du drømmer om at holde ferie i første parket til vandet, skal du skynde dig at læse videre om denne skønne stuelejlighed. Den ligger nemlig lige ud til den fine Vinkelhage Strand og meget tæt på Lemvig Marina, og inde fra de totalmoderniserede rum kan du nyde den smukkeste panoramaudsigt over Limfjorden og det kuperede kystlandskab.
Velkommen indenfor
I 2024 blev lejligheden renoveret på omfattende vis, så alle rum fremstår lyse og særdeles indbydende. Interiøret er moderne, og uanset om du tager et brusebad eller står og hygger dig med madlavningen, kan du glæde dig over, at du holder ferie i så rare omgivelser. Lejlighedens store vinduer sørger for et godt lysindfald, og fra både køkkenet, opholdsstuen og havestuen kan du kigge lige ud på vandet: Tænk, at kunne følge med i indsejlingen, når du slapper af inden døre, og både i dagslys, og når mørket falder på, er det skønt at kunne se hele vejen ind mod Lemvig by. Planløsningen passer perfekt til parferien eller til en lille familie, for der er to soveværelser, hvoraf det ene kan lukkes af med en glasdør ind mod køkkenet.
Nyd livet udenfor
Når du ikke vil nøjes med at nyde det gode sommervejr fra havestuen, kan du rykke driverlivet helt ud på den tilstødende terrasse. Det er skønt at sidde her med formiddagskaffen og en god bog, og både frokosten, siestaen og aftensmaden kan også oplagt udspille sig her i de fredelige omgivelser med frit udsyn til fjorden og frisk luft i lungerne. Har du børn med på ferie, har de masser af plads til at lege og boltre sig på de grønne fællesarealer, der byder på en stor legeplads med blandt andet sansegynge, vippe, rutsjebane, hoppepude og indendørs legerum m.v. Desuden er der tennisbaner.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Lejligheden ligger som del af et feriecenter, og det betyder, at du har fri adgang til en stor svømmehal, hvor du kan svømme ca. 25 meters baner i voksenbassinet, plaske med børnene i den store børnebassin og slappe af med dampbad, sauna og spa. Den daglige dukkert kan selvfølgelig også foregå i fjorden, når du bor lige ud til Vinkelhage Strand – hvis du ikke hellere vil nyde nærheden til vandet og marinaens sejlbåde inde fra land. Lemvig Golfklubs 18-hullers bane breder sig meget tæt på ferieboligen, og uanset om turen foregår til fods, på cykel eller i bil, har du en kort og smuk tur ind til Lemvigs hyggelige bymidte, med masser af forretninger, spisesteder m.v. samt bl.a. indendørs minigolf og paddelbaner.