Feriepartner Skagen
Feriepartner Tversted, som er en del af den frivillige kæde for lokale og selvstændige feriehusudlejningsbureauer – Feriepartner Danmark – overtog i 2012 Tversted Feriehusudlejning. Udover at bureauet har ændret navn, er vi også flyttet fra de kendte lokaler på Tannisbugtvej 117 til Østervej 2C, ligeledes i hjertet af Tversted by. Kontoret er nemt tilgængeligt, og der er gode parkeringsforhold.
Feriepartner Tversted vil altid satse på den meget høje kvalitet, både i forhold til de ferieboliger, som bureauet formidler udlejning af, men også i forhold til den personlige og nærværende service over for både husejere og lejere. Dette koncept vil være udgangspunktet for bureauet - også i fremtiden. Bureauerne i Feriepartner Danmark arbejder under sloganet ”En god oplevelse”.
På bureauet bliver du budt velkommen og serviceret af Jeanet Søndergaard, Dorthe Bøhl, Caroline Refstrup og Jesper Smidt.
Feriepartner Tversted udlejer gode og velbeliggende kvalitetshuse ved Kjul, Tversted, Skiveren, Skagen, Hulsig og Lodskovvad samt den nordjyske østkyst mellem Skagen og Frederikshavn. Fælles for disse områder er den storslåede natur, den friske luft og de dejlige sandstrande ud mod Vesterhavet, som er fantastiske at opleve på alle tider af året.