Velholdt og velindrettet Sommerhus belliggende på stor grund for enden af en rolig vej.
Hus-ID: G103Nyd ferielivet i fulde drag i dette fine sommerhus, der ligger på en stor, grøn grund i Gjellerodde.
Indretning
Med sine 40 m2 kan man ikke sige, at sommerhuset er rigt på kvadratmeter, men til gengæld er atmosfæren rar, lysindfaldet godt og indretningen indbydende. Det er sådan et sted, I rigtigt kan hygge jer sammen – med kortspil omkring spisebordet, læsestunder i sofaen eller måske en god film i TV efter aftensmaden. Fra stuen er der direkte forbindelse til et lille, funktionelt køkken, og derudover byder planløsningen på et badeværelse og to soveværelser, der er indrettet med henholdsvis en køjeseng og en dobbeltseng.
Udendørs
Grunden er på hele 900 m2, så I har masser af plads til at lege, spille bold og dyste i havespil på græsplænen. Er I mere til en tilbagelænet pause i solen, kan den åbne terrasse sikkert friste: Den vender mod øst og er derfor særligt egnet som opholdsplads først på dagen. Senere kan I måske flytte driverlivet over på den sydvendte terrasse, der er både overdækket og afskærmet, så her kan I sagtens blive siddende til langt ud på de lyse sommeraftener.
Beliggenhed
Kløvervej ligger i udkanten af Gjellerodde, så fra huset og terrassen kan I nyde den fine udsigt til åbne marker og høj himmel. Får I lyst til en dukkert i Limfjorden, har I ikke mere end 450 meter til stranden, som med sit lave vand og badebro egner sig til diverse former for vandsport såvel som badeture for hele familien. I Gjellerodde er der en lille cafe som har sæson åbent. Her kan I afslutte dagen med et godt måltid mad og en is, og trænger børnene til at brænde lidt krudt af, er den lokale legeplads både stor og sjov.
Er der golfspillere i familien, ligger Lemvig Golfklub få kilometer væk, og for lystfiskere er der gode fiskemuligheder ude på odden.
Andre fasiliteter
Rom
Avstander
Regler
Inkludert i prisen
Rengjøring inkludert
Avbestillingsforsikring